JumpToContent.message
PressemeddelelseUdgivet 17.03.2026

78% af NG Nordics omsætning er bæredygtig iht. EU-taksonomien


Nye tal viser, at 78 % af NG Nordics samlede omsætning stammer fra aktiviteter, der er klassificeret som bæredygtige i henhold til EU-taksonomien. Det placerer NG Nordic i spidsen for Europas genvindingsindustri baseret på offentligt tilgængelig rapportering om EU-taksonomien og markant over de fleste traditionelle industrisektorer.

EU-taksonomien er en hjørnesten i EU's ramme for bæredygtig finansiering og et vigtigt redskab til at skabe gennemsigtighed på markedet. Den er med til at lede investeringer hen mod de økonomiske aktiviteter, der er mest nødvendige for omstilling til en bedre fremtid.

-At 78 % af vores omsætning er i overensstemmelse med EU-taksonomien viser, at vores kerneforretning bidrager direkte til de løsninger, Europa har brug for, og understøtter omstillingen til en cirkulær lavemissionsøkonomi, siger Runa Opdal Kerr, Chief Impact Officer hos NG Nordic.

NG Nordics stærke resultater er drevet af kerneaktiviteter inden for cirkulær økonomi, herunder:

  • Behandling af farligt affald, fjernelse af skadelige stoffer fra kredsløbet og beskyttelse af økosystemer og menneskers sundhed
  • Indsamling og transport af kildesorteret, ikke-farligt affald ved hjælp af lavemissionskøretøjer
  • Materialegenvinding og genanvendelse af ikke-farligt affald
  • Nedrivning og demontering af bygninger med høj grad af genbrug og materialegenvinding

Disse tiltag giver bedre adgang til genanvendte materialer, reducerer emissionerne og bidrager til at imødegå den stigende ressourceknaphed i Europa.

– Disse resultater afspejler det arbejde, vores teams udfører hver dag, hvor de håndterer affald på en sikker måde, genvinder materialer og sikrer, at ressourcerne forbliver i brug i stedet for at gå til spilde, siger Opdal Kerr.